All Good

Håndlavet og 100% plantebaseret dansk is af havre- og mandelmælk

Traditionel is er fremstillet af mælk og fløde fra køer og kan ligeledes indeholde æg og andre animalske råvare. Det er ingredienser, som rigtig mange mennesker af den ene eller den anden årsag ikke kan spise. Det kan være fordi de undgår for stort indtag af for mange kalorier eller har truffet et aktivt valg om dyrevelfærd og miljø, eller det kan skyldes en allergi eller intolerance over for særlige fødevarer.

Derfor har vi hos AllGood valgt at fremstille en 100 % plantebaseret is, der samtidig også er håndlavet, og som er fremstillet af de bedste råvarer. Det er en is, der kan indtages af langt de fleste danskere, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at spise en traditionel is baseret på mejeriprodukter.

Laktosefri, glutenfri og plantebaseret is

Isen er både laktosefri og glutenfri og kan derfor nydes af både laktoseintolerante og glutenintolerante. De dage, hvor vi producerer vegansk is, sker absolut ingen anden produktion eller opbevaring af råvare i mejeriet, der kan risikere at kontaminere den 100% plantebaserede is.

Det er en vegansk is, der er fremstillet af vores egen unikke blend af havre- og mandelmælk, som giver isen sin unikke og cremede konsistens, som mange kender fra italiensk is. Er du på udkig efter en lækker vegansk is, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken smag eller råvarer, er du kommet til det helt rette sted. Vi har desuden modtaget et kvalitetsstempel fra Dansk Vegetarisk Forening.

I dag tilbyder vi syv smagsvarianter:

  • Mango – fremstillet af søde mangofrugter
  • Vanilla – fremstillet af en særlig Vanilla blend
  • Strawberry – fremstillet af solmodne jordbær
  • Chocolate – fremstillet af en premium kakaoblend fra Mexico
  • Pistacie – pistacie blendet til en paste, hvori vi har ladet nogle af pistacienødderne være grovthakkede, hvilket giver en helt unik smagsoplevelse
  • Saltet karamel – karamelis tilsat saltflager
  • Kokos – cremet is med finthakkede kokosflager