Økologisk flødeis
Dansk flødeis af absolut bedste kvalitet
Svaneke is startede i 2007 som et lille ismejeri i byen Svaneke på Bornholm. Siden dengang har vi været tro mod vores principper om at fremstille den bedste hjemmelavet danske is med udgangspunkt i de bedste råvarer.
Ligesom som du kender den fra iscafeen...
Udfordringen er at producere en flødeis, der smager lige så godt hjemme som den frisklavede fra iscafeen – i al beskedenhed er vi lykkedes hermed ved at begrænse luftindholdet i isen og ved at benytte råvarer af allerbedste kvalitet. Ingen tilsætning af vand, kun mælk og fløde. Svaneke is er faktisk som hjemmelavet is.
Vi tænker på miljøet...
Den 100% biologiske og 100% komposterbare emballage er udelukkende baseret på sukkerrørsfibre, et naturligt restprodukt der normalt brændes efter udvinding af sukker.